Hvem står bag "Kennel Bitchfield"?

Jeg hedder Stine Salling Olsen, og er til daglig ansat i sundhedsvæsenet, så det med hundene er en rigtig dejlig hobby!

 

 

Jeg fik min første golden retriever Dirca som 16-årig – og kan i dag slet ikke forestille mig et liv uden hund. Jeg holder meget af at tage hundene med til skov og strand – men synes også det er rigtig sjovt at tage ud til træning i retrieverklubbens regi. Målet er her i foråret at få taget brugsprøve med Menja – så vi er i skarp træning! Når jeg ikke er sammen med hundene – nusser jeg i min have eller nyder min dejlige islandske hest Egill fra Mols Bjerge, der står opstaldet hos Stald Troldebo i Linderup tæt ved hvor vi bor.

 

 

I arbejdet med hundene får jeg stor hjælp af min yngste datter Camilla, som nu bor i Vejle. Hun er vores super hundehandler, når vi er til udstilling med hundene. Hun har en fantastisk evne til at skabe den rette kontakt til hunden, så den præsenterer sig rigtig godt. Det er heldigt hun fortsat kan finde tid til dette arbejde, og det er vi meget taknemmelige for.

 

 

  

Hundenes ”mad-mor” er min mand Jan – han er nemlig den der står tidligst op her i familien! Og så snart han viser sig – er hundene klar og glade for at dagen kan begynde. Han er også den sjove, man tit kan følges med i haven, når der skal ske noget – enten får man pinde at lege med – eller gulerødder – jubii… Drengene er jo i undertal i vores familie, så ind imellem kan det være at alt det tøse-pjat bliver for meget. Så pakker Jan sin fiskestang, og drager ud til kysten, hvor han snører en enkelt havørred eller hornfisk – det ved man heldigvis hvad er!

 

  

Nogle meget kære gæster hos os - og stadig medlemmer af familien - er min ældste datter Caroline og hendes kæreste Niels. De stiller gerne op og passer hundene, hvis vi skal til noget. Caroline har altid været meget glad for dyr - ikke mindst vores hunde - og læser i øjeblikket til dyrlæge.

 

 

Stine Salling Olsen: Præstebjergvej 26, 4540 Fårevejle, tlf: 24785397/51357394. email: stinesalling@live.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net